"Brugsanvisning" til denne blog

Kære venner, denne blog er lavet i omvendt kronologi og de første indlæg står til sidst.
Sådan er blogs indrettet og man kan ikke ændre på det.
Hvis I vil læse det fra begyndelsen, så skal I starte bagfra! Sorry, men sådan er det.
Menuen til venstre er dog "vendt om" og det tidligste står først.
Bloggen er ikke helt færdig i skrivende stund - april 2012.
Man kan lægge meget på sådan en blog og den er, på nuværende tidspunkt,
lige ved at blive mere omfattende end selve rejsen! ;o))

fredag den 17. februar 2012

11/2/2012 Trankebar - Chidambaram - Tiruvannamalai


Lørdag
Vi kom af sted med en lille forsinkelse kl. 9.30. Det tog en time til Chidambaram og vi fandt ret hurtigt hen til templet. Akash – rum-elementets tempel, ét af de fem elementers templer – Pancha Bhoota Sthalams, som de hedder på Sanskrit.

Nataraja Templet i Chidambaram er et af de vigtigste Shiva templer i Indien, på grund af dets alder, dets   rigdom af tilbedelses og festival traditioner, dets arkitektur og skulpturer, der knytter sig til musik og dans. Nataraja er den dansende Shiva og templet repræsenterer rum-elementet (akasha). Mange historiske helgener har, siden tidernes morgen, besøgt templet. Chidambaram er et kulturelt center der repræsenterer Indiens rige kultur.
Shiva skulpturen i det allerhelligste en udformet som den traditionelle dansende Shiva i en ring af ild. Den er rund, ca. 1 meter i diameter og, som alle helligdomme, rigt udsmykket med ædle metaller, blomster mv. Det er muligt for udlændinge at få darshan i den inderste helligdom.

Jeg smuttede hurtigt ind og kom forbi en Homakunda Mantapam til venstre for Gopuramen, hvor der var et ildritual i gang. Præsterne ville ikke have, at jeg fotograferede og jeg fik hurtigt pakket kameraet ned. Det var meget rørende at være der og jeg sad ved Homakundaen og hørte på den vediske recitation, som jeg kender så godt fra Swamijis ashram.

Gik videre rundt og måtte notere mig, at det meget berømte tempel var i en dårlig forfatning. Det er også et enormt kompleks at vedligeholde og det var ved at være på tide at gøre noget ved det. Jeg dansede videre i tempel compounden og nåede efterhånden hen til det allerhelligste. Her må man absolut ikke tage billeder og jeg måtte lukke igen. Jeg fik som udlænding lov til at se Nataraj, den dansende Shiva og jeg kom helt hen foran. Det var meget rørende. Gik rundt om inner shrine 3 gange og stod stille ved den forholdsvis lille guddom – en sort dansende Shiva i en ring af ild, som han ofte bliver afbildet som skulptur. Den var vel godt og vel 1 meter høj og bred, regnet fra den lidt lange afstand, jeg så den fra.

Nå, men på en af turene rundt, var jeg pludselig alene med mit kamera, og fik et billede af det skinnende guldtag over det allerhelligste. Det var lavet som ”shingles”, små stykker lagt fint sammen og det så pragtfuldt ud.

Nataraja templet: Guld taget over det allerhelligste

Der findes meget rige templer her i Tamil Nadu. Har aldrig set så mange guldtage over guddommene. Troede at Wishvanath templet i Varanasi var et enkeltstående eksempel, men nej!
Var i templet ca. 1 time og ved 11.30 – 12 tiden kørte vi videre mod Tiruvannamalai. Vejene er små og på et langt stykke var de så hullede, at man kun kunne køre under 30 km i timen.
Chaufføren var meget fåmeldt og det jeg kunne få ud af ham var, at vi var i Tiruvannamalai kl. ca. 17. Jeg ringede til Jyoti og fik lovning på et hotelværelse og at jeg kom kl. 17.

På vejen så jeg mange interessante syn. Det er ris, linse og sukkerrørs område og afgrøderne var høstet, tørret og skulle nu tærskes. Det foregår ved, at bønderne lægger de tørrede planter ud på vejen, så bilerne kan køre hen over og derved få kernerne til at falde af planterne!! Chaufføren kørte udenom. Det er ikke helt ufarligt at køre ind i sådan en bunke med en lille bil! De store lastvogne kan bedre klare det. Fik taget nogle spøjse billeder af det, da der vel ikke er nogen, der vil tro at tærskningen foregår på den måde uden fotografier som bevis!

Linser
Ris

Se flere billeder af den besynderlige måde at tærske på: Klik her

Pudsigt var det at når tærskeholdet holdt frokost, så lægger de sten udenom afgrøderne på vejen, så bilerne kan køre udenom. Vejene er for alle her i Indien!

Det er egentlig meget rart, at chaufføren ikke kan engelsk, så kan man sidde i sine egne tanker og bare se på det middelalderlige sceneri der udfolder sig for ens blik. Der er som at være på frilandsmuseet eller et levende museum. Et sted kørte vi forbi vel nok 60-70 7-tons lastbiler med enorme læs med sække fuld af ris. Det er ufattelige mængder de kan dyrke med nærmest håndkraft, men der er også mange hænder. Hvis det så bare var bønderne der hentede den store fortjeneste hjem. Det ved man næsten med sikkerhed at det ikke er. De har knapt til dagen og vejen.

Et andet sted kom vi igennem en landsby, hvor de levede af kurveflet. Hele hovedgaden var fyldt med butikker med rottingstole - dem der kan hænge. De var smukt forarbejdede og igen, så får de, der fremstiller dem ikke ret meget for deres ting/arbejde.



Når man nærmer sig Tiruvannamalai ser man Arunachala, indernes helligste bjerg, knejse i det ellers flade landskab. Inde i Tiruvannamalai bad jeg chaufføren køre mod tempelkomplekset, for så ved jeg, hvor vi er. Derfra skal vi til venstre langs Arunachala og det lykkedes at finde Ramana Maharshis Ashram og hotellet jeg havde booket værelse på. 

Vi nærmer os Ramana Marhashis ashram

Se mere fra Ramamaharshis ashram fra tidligere besøg: Klik her

Hele familien lå og sov på gulvet indenfor og jeg var nødt til at vække dem. Klokken var kun 15 og jeg havde jo sagt at jeg kom kl. 17 – så, eh …  Men Jyoti, som værtinden hedder, kom da på benene og fik installeret mig i kosteskabet, som en bekendt har kaldt det. Der ville først blive ledige værelser når de der boede der "kom ned fra bjerget". Det var jeg ikke helt tilfreds med. Der var ikke var nogen håndvask og slet ikke noget toilet! Det var et udendørs, indian-style-toilet og jeg begav mig straks ud i byen for at finde mig et andet værelse. Det lykkedes og jeg fik hurtigt hentet min kuffert i kosteskabet. Måtte banke familien op igen, fordi jeg skulle have et håndklæde med, som en bekendt havde glemt. Det orkede hun næsten ikke, fordi hun skulle op på 1. eller 2. sal for at hente det og så lige midt i middagssøvnen!

Jeg er allerede træt af at være her. Der er mange udlændinge, der hænger ud her, med alt det der følger med. Jeg orker det ikke og bliver her nok kun de to nætter, som jeg har betalt for for at få rummet. Der er diskotek ovenpå og han har lovet, at de kun spiller til kl. 22. Vi får se. Det er om 20 minutter!
Fik mailet hjem mv. og booket rum på Ajanta i Delhi 2 nætter. Så er det ordnet. Men jeg kunne ikke få dokumentet udskrevet og må hente det i morgen, hvor strømmer er tilbage.
Musikken fortsatte til over 23 afbrudt af en, dennegang, kærkommen strømafbrydelse.